min yndlings chokolade maske

DSC_3654Hvis du som jeg elsker chokolade, vil du sikkert også elske denne ansigtsmaske. :-)

Jeg har altid en rest mørk chokolade liggende i køleskabet (godt gemt væk, så det ikke bliver spist af ungerne eller manden) som jeg ynder at tage frem på en mørk og halvkold regnvejrsdag som idag. Det skal dog ikke spises idag, men smøres i ansigtet!

Hvorfor chokolade i ansigtet? chokolade (en god, mørk kvalitet på 70% eller derover) er fyldt med antioxidanter, vitaminer og mineraler. Derudover, har den også antibakterielle egenskaber og er blødgørende.
Jeg har forskellige opskrifter med chokolade (som nok skal komme i bloggen på et senere tidspunkt :-) ), men da jeg har haft lidt tør og trist hud i ansigtet på det sidste, har jeg idag lavet en maske som er fugtgivende og blødgørende, da den også indeholder honning.

DSC_3630  Katja’s choko maske:

mørk chokolade (70% eller derover) ca. 20 gr

1 tsk honning

1 tsk olivenolie – kan erstattes med mandelolie eller kokosolie

en lille håndfuld havregryn – kan udelades hvis du ikke vil ha skrubbe effekt.

Chokolade, honning og olien varmes kort tid i mikroovn eller over vandbad til chokoladen begynder at smelte. Pas på, ikke at gi´det for meget – kun ca 10 sek!Det hele røres godt sammen og havregrynene blandes i, til det har den ønskede, lidt grynede konsistens. Ikke for mange gryn, for så er det svært at smøre blandingen jævnt ud.

Påfør på renset ansigt (uden om øjenområdet) og lad det sidde ca 10-15 minutter. Jeg plejer at massere i blide cirkler inden jeg vasker det af med lunkent vand, for havregrynene har en mild skrubbe effekt. Sørg for at få fjernet det hele, hvis du ikke vil lugte/dufte af chokolade resten af dagen!

Meld gerne tilbage til mig hvis du har spørgsmål eller tilføjelser til denne opskrift :-)

 

 

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>