Lækker hindbærsyltetøj og hvordan den endte med at koste mig 1300,- kiloet

DSC_4435Igår eftermiddag var hele familien ude at samle vilde hindbær. Det blev til den lækreste syltetøj, af det halve kilo vi fik plukket, men den endte med at løbe op i en kilopris på 1300,- ……

Vi bor jo på landet, så uden for vores dør går en sti langs marker og skov og her gror der masser af de lækreste små hindbær nu. Mand, vores to børn, jeg selv og vores kat Ozzy drog afsted for at plukke bær.

Hvilken smuk tur langs gyldne kornmarker, vilde blomster, solskin (yeaa)… Danmark når det er smukkest :-)

DSC_4371Ozzy er jo en del af familien, så han synes selv, at selvfølgelig skulle han da med! Han gik trofast med 2km den ene vej og de 2km hjem igen, på trods af, at vi forsøgte at få ham til at vende om (sammen med sønnike). Han endte med at blive båret det sidste stykke, for det viste sig, at være aaaalt for langt for vores trofaste ven i varmen.  Han prustede og stønnede da vi nåede hjem og ville ikke drikke noget på trods af, at han helt åbenlyst var blevet dehydreret og fået hedeslag. Vi tog ingen chancer og kørte ham straks forbi vores søde dyrelæge, som heldigvis konstaterede, at alt var OK.

Efter en meeeget lang lur og en formiddag med at holde lav profil, er han nu ude igen på jagt efter mus og opretholdelse af nabokrigen med naboernes hankat – de kan åbenbart ikke blive venner.

….Men tilbage til opskriften!

DSC_4418Ingredienser:

1/2 kilo hindbær (grundigt renset)

1/2 kilo syltesukker med pektin

6-7 blade friskhakket mynteblade

Sukker og hindbær koges op og småkoger i 5-10 minutter. Jeg rører godt rundt, så alle bærerne bliver moset. Nogle foretrækker mange hele bær – ikke jeg.

Rens glassene grundigt med kogende vand og efterskyl med Atamon inden de fyldes. I det ene glas blander jeg de friske mynteblade i.

Jag kan godt li´ at sætte etiketter på mine glas, og mine printer jeg fra Avery.com fra deres design-selv-og-print funktion. Der er mange flotte templates at vælge imellem.

Hindbærsyltetøjet smagte skønt, men med regningen fra dyrelægen, endte den med at blive det dyreste syltetøj jeg nogensinde har lavet :-)

DSC_4395

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>